Snorefri institution

Målet er at bliver en snorefri og sikker daginstitution.

Der har været og kommer med jævne mellemrum historier op i medierne, hvor børn kommer til skade i danske daginstitutioner bl.a. ved forskellige snore, bånd, garn, sjippetov, balloner, plastikposer mv.. Disse skader kunne vi i Dalmose daginstitution godt tænke os at forebygge og undgå, bl.a. med jeres hjælp.

Hvordan

Vi vil her i daginstitutionen sørge for der f.eks. ikke bliver købt gardiner med snoretræk, og i det hele taget alle de steder, hvor vi i daginstitutionen støder på unødvendige snore, bånd eller andet i samme kategori, føler vi os forpligtet til at fjerne eller erstatte snore og lignende med andre mekanismer. Desuden vil der ikke være løse plasticposer tilgængelig i børnehøjde. Ligesom der ikke vil være løse tørklæder i udklædningskassen.

Vi har også brug for jeres hjælp

F.eks. må børnene ikke medbringe nøglekæder/bånd silkebånd, hundesnore, yoyoer og andre legesager, der har snore eller bånd. Desuden medbringes der ikke balloner eller legesager/skiftetøj i plasticposer. Især i tøj er der ofte snore eller bånd, som i forældre skal være opmærksomme på, når i er ude for at købe tøj til jeres barn. Tøj der indeholder snore må ikke komme med i daginstitutionen. Ser vi snore, føler vi os af sikkerheds hensyn nødsaget til at tage dem /ud af.

Charmetørklæder er heller ikke en god ide. Når vi er på legepladsen, er det alt for nemt for børn, at hænge fast i et tørklæde. Vi kan stærkt anbefale eksempel halsedisse og hue, eller det der efter vores mening er bedst: elefant hue.

Vi vil rigtig gerne have at i forældre respekterer dette af hensyn til jeres børn. Således kommer vi ikke til at stå i en situation, hvor vi som personale gruppe skal afgøre, hvornår en snor er forsvarlig/ uforsvarlig.

En situation, der ikke skal opstå tvivl om. Og et ansvar som ikke bør være hos personalet. Med andre ord; ovenstående er ikke for at være skrap eller hysterisk, men for at jeres barns sikkerhed.

Siden er sidst opdateret 22. september 2014